Trafikale ændringer

Trafikale ændringer i forbindelse med løbet

Søndag d. 4. oktober afvikles Esbjerg City Half, hvor knap 3.000 deltagere løber og går gennem Esbjerg by. Det betyder, at der vil være flere afspærringer og ændringer i trafikken i tidsrummet kl. 07.00 – 15.00
Vi håber på forståelse for dette, da sikkerheden for både deltagere og tilskuere er i fokus. Vi beklager samtidig de gener, afspærringerne måtte give.

Kør i god tid!

Hvis du skal færdes i eller omkring Esbjerg midtby denne dag, anbefaler vi, at du beregner ekstra tid til transporten. 

Vis hensyn og respekter afspærringerne – det gør dagen lettere for både deltagere, frivillige og øvrige trafikanter. 

Så snart sidste deltager har passeret de enkelte strækninger, vil afspærringerne gradvist blive ophævet. Alle veje forventes åbne igen omkring kl. 15.00. 


Find mere information

For at få det fulde overblik over de berørte veje kan du se vores trafik- og parkeringskort her.


Læs mere om Esbjerg Kommunes parkeringsmuligheder og gældende parkeringsregler i Esbjerg Midtby her.


Vi håber, at du vil tage godt imod de midlertidige ændringer – og måske benytte lejligheden til at komme forbi ruten og heppe på de mange deltagere. Din opbakning er med til at skabe den helt særlige stemning, som gør Esbjerg City Half til en festdag for hele byen. 

Påvirkede veje, stier og fortov

Havnegade spærres foran Musikhuset og ned langs Torvegade mod Torvet fra kl. 07.00. 

Esbjerg midtby lukkes gradvist for trafik fra kl. 08.00 og kl. 09.00. 

Derudover vil følgende veje være spærret fra kl. 11.00 – 15.00: 

Hjertingvej – én vejbane mod stranden spærret mod rundkørsel 
Gravlundvej – helt spærret 
Vognsbøl Engvej – helt spærret 
Knudedybet – helt spærret 
Strandbygade – helt spærret 

Påvirkede stier og fortove 

Esbjerg midtby 
Østre Havnevej 
Adgangsvejen 
H. E. Bluhmes Vej 
Esbjerg Brygge 
Esbjerg Strand 
Grusstien ved Mennesket ved Havet 
Sædding Strandvej 
Skovstien fra Vognsbøl Engvej 
Dele af Vognsbølparken  
Vesterhavsgade  
Gl. Færgevej 

Trafikregulering og bemanding

For at sikre et trygt forløb vil Hjemmeværnet være til stede på de større veje og regulere trafikken, når deltagerne passerer. 
Derudover står mere end 40 frivillige vejvisere placeret rundt langs ruten og hjælper både trafikanter, tilskuere og løbere.

ARRANGØRER